Heldagsledermøde for dagtilbudsledere og souschefer
På heldagsledermødet den 21. maj sætter vi fokus på pædagogisk organisering sammen med Sebastian Damkjær-Ohlsen. Sebastian er uddannet pædagog med en master i pædagogisk psykologi, og aktuel med bogen ”Pædagogisk organisering – løsninger i hverdagens udfordringer”.
I løbet af dagen skal vi blive klogere på, hvordan vi kan skabe øget kvalitet ved at arbejde strategisk og systematisk med den pædagogiske organisering. Det handler om at organisere opgaverne og samarbejdet, så alle trækker i samme retning – med en fælles forståelse af formål, ansvar, positioner og roller gennem dagen.
Sebastian vil inspirere til, hvordan pædagogisk organisering kan være en nøgle til en mere ensartet kvalitet på tværs af stuer i institutionen. Vi skal på dagen dele erfaringer, arbejde praksisnært og lægge konkrete planer for, hvordan vi kan styrke den pædagogiske organisering hjemme i egne institutioner.
Program for dagen følger.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 21. maj 2026 kl. 08:30 til 16:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 4. maj 2026 kl. 13:00
Sted
Schiller Office Hotel
Nannasgade 28
2200 København
Arrangør
Dagtilbudsafdelingen Frederiksberg Kommune
Tlf. +45 38210115
hach05@frederiksberg.dk
Indlæser